Sonja Ferlov Mancoba´s stærke skulpturer og tegninger på Statens Museum for Kunst

Hvilken vidunderlig oplevelse. Jeg kendte ikke Sonja Ferlov Mancoba før aviserne begyndte at skrive rosende ord om den aktuelle udstilling på Statens Museum for Kunst, men hvilken glæde at stifte bekendskab med hende og hendes kunst. Frem til begyndelsen af maj 2019 kan man på Statens Museum for Kunst opleve Sonja Ferlov Mancoba´s stærke skulpturer, hendes tegninger, gamle breve, fotos samt en dokumentar. Det er den første store samlede udstilling, som udfolder hendes kunst. Sonja Ferlov Mancoba var kendetegnet som kompromisløs, seriøst arbejdende, beskeden og dog bevidst om sit værd. Hun kom fra et velhavende hjem nord for København, men levede det meste af sit liv under beskedne forhold i Frankrig bl.a. i Paris, hvor hun også døde i 1984 (73 år gammel). Hendes arbejde med kunsten var med høje idealer forstået på den måde, at hun ikke ville lade sig besnære af penge og berømmelse. Noget hun oplevede flere af hendes f.eks. danske venner og kolleger gjorde bl.a. Ejler Bille og Richard Mortensen, som hun kendte fra sin ungdom.

Samhørighed og fællesskab

Sonja Ferlov Mancobas er citeret for at sige:”.….Kun i kraft af hinanden kan vi leve og ånde og ingen skaber alene….“. Skulpturen Fælles Bestræbelser på billedet ovenover er et af Sonja Ferlov Mancobas hovedværker. Skulpturen er udformet som en dobbeltfigur af to skikkelser, der griber ud efter og støtter sig til hinanden. Den viser de kræfter, som forbinder levende væsener og giver dem styrke. Oprindeligt havde Sonja Ferlov ikke noget ønske om at skabe politisk kunst, men som livet ofte har det med at gribe ind og stikke en ny kurs, skete dette også for hende. Hun begyndte som kunstmaler, men gik over til skulpturer og levede og udtrykte sig på mere utraditionel vis via både sin kunst og levevis. Ikke mindst ved at gifte sig med den sydafrikanske maler maler Ernest Mancoba. Hun var imod materialismen og egoismen og kæmpede for et globalt åndeligt fællesskab. Her så hun bl.a. sine skulpturer som budbringere, vogtere eller krigere, der skulle ud i verden og bekæmpe egoisme og umenneskelighed.

Som hun siger: Kunst er ikke som en tom æstetik, men er som en faktor i samfundet, en hjælp til at vise vejen fremad mod et nyt og sundere og mere menneskeligt samfund, der skal afløse det opbrugte vi lever i”

Mancoba og Montparnasse

Da Sonja Ferlov Mancoba flytter til Montparnasse med sin familie gav det mulighed for at skabe skulpturer i store formater. De boede i en nedlagt forretning i rue du Château, hvor de både havde atelier og bolig. Krigeren er en af de første skulpturer hun skabte i rue du Château i 1961. Figuren er benet og spinkel, men samtidig har den en aggression i sig, som gør den truende. Om kunsten skrev hun: “Kunsten er som en kæp vi har i hånden både til at støtte os til for at stå oprejst, gå fremad og til at slå fra os med”

Kunstners kunstner

Mens Sonja Ferlov levede opnåede hun stor anerkendelse i kunstnerkredse, hvor hun blev beundret af kolleger som Asger Jorn, Ejler Bille og Richard Mortensen. Hun er kendt som Kunstners kunstner idet hun aldrig selv blev særlig kendt i den brede befolkning. Det ændrer den aktuelle udstilling på Statens Museum for Kunst. Jeg vil varmt anbefale dig at søge ind i Ferlovs verden med et fantastisk formsprog, som har stor sammenhæng på kryds og tværs af hendes produktion.

Hvis du – som jeg – oplever en stor begejstring ved besøget og mødet med Ferlov, så vil jeg anbefale at købe den store bog Maske og Ansigt, der er udgivet i forbindelse med udstilling. Det er en fantastisk bog med et indhold, som vil inspirere igen og igen.

Et sidste citat fra Sonja Ferlov Mancoba: “Vi må begynde igen, tage hinanden hånd i hånd, lægge sammen det, som hver af os kan bringe….og hver gang er en sten blevet lagt til en fælles bygning, som rejser sig urokkelig og uendelig gennem tidernes rum”.

Se mere: Statens Museum for Kunst

Kilder: SMK og bogen Maske og Ansigt.