REmake, REuse, RElove – Bæredygtighed hos Relove and Roses

Bæredygtighed_relove_and_roses
Bæredygtighed… taske lavet i smukke vintage materialer

 

Da jeg i weekenden besøgte FindersKeepers i Øksnehallen stødte jeg på det århusianske firma Relove and Roses, der laver de fineste ting. Et farverigt og bæredygtigt univers, der forener kvinders historier over landegrænser. Relove and Roses (vild med navnet) genskaber smukke vintage silke kimonoer og sarier i egen form – eller giver dem nyt liv som moderne accessories f.eks. i stil med den taske jeg købte – vist øverst i dette indlæg.

Jeg kan godt lide tanken om at forbinde en asiatisk kvindes liv med en nordisk. Stoffet på sarier, kimonoer, tasker og punge har på et tidspunkt været værdsat hos en anden kvinde og nu får det nyt liv hos os nordiske kvinder. Fin form for bæredygtighed. På min ønskeseddel står helt sikkert en af de smukke kimonoer, men lige nu er jeg godt tilfreds den rummelige taske, som jeg købte.

Tasken er syet af indíske vintage crepesilke sarier og er vendbar. Den “indvendige” side har to små praktiske lommer og er foret med et andet stykke smukt vintagestof. To tasker i een. Et farverigt univers med rødder i kvindehistorien – god tanke at svinge tasken over min skulder og vide at stoffet engang var en sari på en anden kvinde langt fra Danmark.

Bæredygtighed_relove_and_roses
Kimonoer i smukke vintage stoffer fotos©Reloveandroses

Hos Relove and Roses sælger de også de populære Nepal armbånd. De unikke armbånd er lavet af små fine glasperler og bomuldsnor, som bliver hæklet af kvindelige kunstnere i Nepal. Armbåndene er et Fairtrade-projekt. Når man køber et eller flere af armbåndene er man med til at forbedre kvindernes liv i Nepal. Armbåndene strækker sig, når man ruller dem hen over håndryggen og kan stort set bruges af alle. En rigtig fin gaveidé.

Du kan læse mere her om de fine kimonoer, sarier, tasker mm. Et skønt farverigt univers, der forener os kvinder på tværs af landegrænser.

REmake, REuse, RElove

 

Bæredygtighed_relove_and_roses
Armbåndene er skabt af kvindelige kunstnere i Nepal
Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder fra bloggen sendt direkte til din indbakke.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.