Glæden ved at deltage i en Læsekreds

Læsekreds

Læsekreds! Jeg elsker at læse. Kort og godt. Jeg er – endnu – ikke god til at lytte til lydbøger, fordi jeg gerne vil ind i det særlige rum, som opstår mellem bogen og mig. Det virker ikke for mig at ordne have eller gøre rent, mens jeg læser. Jeg skal have bogen i mine hænder og derefter forsvinder jeg ind i bogens univers. Det skal kun være bogen og mig – dette kan tilgengæld sagtens foregå på en café midt i en livlig gade i Paris eller København. Jeg har læst mig igennem mange romaner på umage cafestole midt i Paris med frokostspisende franskmænd omkring mig. Måske netop derfor købte jeg bogen på billedet “Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe”. Både omslag og titel appelerede til den romantiker jeg også er. Selvom en del af indholdet i bogen foregår i Marais og i netop de gader jeg færdes mest i, når jeg befinder mig i Paris – ja, så formåede bogen slet ikke at fænge mig. Titel og omslag er absolut det bedste ved denne bog, men det smiler jeg tilgengæld også over, hver gang jeg ser på det. Det vækker mange gode minder. På bloggen Readersworld kan du læse en anmeldelse af “Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe”, som jeg er helt enig i.

 

Læsekreds

Filosoffen René Descartes sagde: “At læse bøger er som at have samtaler med de forrige århundreders største tænkere.” Mindre kan dog også gøre det, men det er sandt, at læsning øger din indsigt i andre mennesker og kulturer.

Hvorfor deltage i en Læsekreds?

Jeg har i et tidligere indlæg nævnt, at jeg i adskillige år ikke fik læst så meget, som jeg ønskede – og at jeg til sidst frygtede jeg ville ende mine dage med et ulæst bibliotek omkring mig. Måske lige dramatisk nok, men ikke desto mindre tæt på sandheden. Jeg var, som så mange andre, blevet lige magelig nok og forfalden til tv-kiggeri ved dagens afslutning. I juni 2018 gik vores tv i stykker og i stedet for at købe et nyt, så valgte jeg at gå ombord i nogle af mine ulæste bøger. Dette er en kategori hos mig, som aldrig forsvinder idet jeg jævnligt køber nye bøger. Jeg undværer gerne nyt tøj (indlæg om det senere i maj) og alverdens rynkecremer  – blot jeg kan beholde mit bogbudget. Ergo: jeg har altid masser af læsestof lige ved hånden.

Da jeg begyndte at overveje en Læsekreds ønskede jeg:

  • Nogle at dele læseoplevelsen med
  • Møde nogle mennesker, som er ældre end jeg selv (jeg er 52 år).
  • At være social i et begrænset tidsrum omkring en fælles ting.
Læsekreds

Selvom jeg næppe ville komme igennem en hel bog på fransk, så skal bogkasserne langs Seinen alligevel altid granskes…I Læsekredsen er det mit fantastiske lokale bibliotek i Hillerød, som udvælger bøgerne til os

NOGLE AT DELE LÆSEOPLEVELSEN MED

Jeg kan rigtig godt lide at være i mit eget selskab og har hidtil også opfattet dét at læse, som en helt privat ting mellem bogen og mig. Derfor var det faktisk mest de to sidste punkter fra ovenstående liste, som trak mig hen til mit lokale bibliotek. Det har dog vist sig, at netop dét at dele en bog med andre ofte højner oplevelsen. Et par gange har jeg oplevet at kunne værdsætte en bog mere efter mit møde i Læsekreden end da jeg ankom til vores møde. Jeg er også sikker på, at jeg har fået andre til at glædes mere ved en bog end de oprindelig gjorde inden mødet med mig. I begge læsekredse mødes vi een gang om måneden i cirka halvanden time. Bøgerne er valgt til os af Biblioteket og de sørger også for at der er et eksemplar til os alle. På den måde har jeg også fået læst nogle bøger, som jeg næppe selv ville have valgt og dette har i sig selv vist sig at være en stor gevinst.

De to Læsekredse jeg netop har afsluttet p.g.a. sæsonen er slut har været med vidt forskellige mennesker, hvoraf jeg ikke kendte nogle af medlemmerne på forhånd. I den ene læsekreds var vi 6 medlemmer – og i den anden var vi 12 plus en fast bibliotekar. Det har været overraskende givende at være sammen i halvanden time hver måned og diskutere en bestemt bog, lytte til de forskellige holdninger og mærke, hvordan vi hver især er præget af det liv vi har levet, når vi opfatter en bog. Det har været interessant at høre de, til tider, vidt forskellige perspektiver. Der bliver i løbet af sådan et møde i Læsekredsen åbnet op for nye fortolkninger og det synes jeg også åbner mit sind. Det er en stor gave. Helt gratis. Noget de fleste ville kunne have gavn af.

Læsekreds

Bogen kan være en øjenåbner på tryk, der ikke bare udvikler sproget, men også øger forståelsen for andre kulturer og fremmer tolerance og dialog mellem mennesker

MØDE ÆLDRE MENNESKER

Jeg har altid nydt at være sammen med mennesker, som er ældre end jeg selv. Da jeg indenfor få år mistede både min mormor og begge mine forældre, som havde været livslange samtalepartnere, så opstod der et tomrum efter mennesker med flere rynker og mere livserfaring. Jeg savnede den visdom og klogskab, som ofte følger med flere år på livets CV. Siden jeg var helt ung har jeg undret mig over den alders-shaming, som ofte finder sted. Kig efter rynkerne og du vil, ofte, finde store mængder viden, en større PYT-knap, masser af hands-on historie, udsøgt humor, indlevelse og ægte samtale med dybde. Alt det fandt jeg i mine Læsekredse. En af alderspræsidenterne kom med rollator og hun var helt og aldeles vidunderlig. Jeg håber vi lander i samme Læsekreds igen en anden gang.

UFORPLIGTENDE SOCIAL OMGANG MED ANDRE MENNESKER

Jeg er helt klart et introvert mennesker. Jeg fungerer fantastisk blandt andre mennesker og ganske få vil tro, at jeg er så introvert, som jeg vitterlig er. Men faktum er, at jeg ofte en karklud, når jeg har været sammen med andre mennesker. Det ved jeg – men jeg ved også, at det er vigtigt ikke at isolere sig og jeg holder meget af mange mennesker, så det er en livslang øvelse at forene det sociale med det introverte. Her midt i livet synes jeg, at jeg ar fundet værktøjerne til dette og derfor vidste jeg også, at en Læsekreds kunne være perfekt til et introvert menneske om mig. Læsekredsene har netop aldrig drænet mig. Det er vidunderligt at mødes om noget konkret og tale ud fra en bog. Når andre taler om, hvor meget energi de har fået efter en yogalektion eller en løbetur, så har jeg det på samme måde på cyklen hjem fra Læsekredsen. Det giver et stort energi boost.

FORDOMMENE OM EN LÆSEKREDS

Nu har jeg deltaget parallelt i to læsekredse de seneste syv måneder og tro mig: fordommene ligger i kø, når jeg nævner ordet “Læsekreds”. Folk synes det støver. Det kan jeg egentlig ikke fortænke dem i for jeg havde det selv på samme måde inden jeg deltog første gang. Men hvilken glædelig overraskelse det endte med at blive. Mit lokale bibliotek havde i sensommeren sidste år arrangeret et oplysende møde, hvor de fortalte om de forskellige læsekredse, som de udbød sidste efterår/vinter. Her blev fortalt lidt om de udvalgte bøger, mens vi lyttere kunne nyde et glas vin. Denne aften trak jeg helt sikkert gennemsnitsalderen ned – så den fordom holder, hvilket dog er et “hvor dejligt” i min verden.

Jeg orkede ikke en Læsekreds, som blev for højpandet og snobbet, men ved siden af mig sad lige præcis alt det jeg ikke orkede ved en læsekreds: en sval, fordomsfuld kvinde, der følte sig intellektuelt overlegen. Iført alt hvad man kunne forestille sig fra Politiken/Louisiana-segmentet (som jeg nok også selv tilhører med både abonnement og årskort – men det kan godt blive for stereotypt): tøj fra Artium-ligende butik og store smykker, der osede af kvalitet og kunsthåndværk. Min flagrende grønne sommerkjole og lidt store – meget hvide – sneakers samt farvede perlearmbånd bestod ikke testen, når hun kiggede på mig gennem sine Lindberg-briller. Endnu værre blev det blot, da den ene bibliotekar læste højt fra Tine Høeg´s “Nye Rejsende”, der beskrev en nyuddannet gymnastielærer´s møde med sine elever:

“Det føles som om jeg har feber

eleverne ligner hinanden

hedder det samme

tynde ben store sneakers

….”

Jeg forsøgte ellers at indlede en samtale med hende i pausen, men den punkterede hun lynhurtigt. Og hendes korte beskrivelse af, hvorfor hun havde valgt at forlade en læsekreds – hun havde brug for en langt mere intellektuel tilgang til bøgerne – gjorde mig kun endnu mere usikker. For en stund. For selvom jeg ganske kort følte mig som en af føromtalte gymnasieelever med tynde ben i store sneakers, så var det blot for en stund. Jeg rankede ryggen, mindede mig selv om, at bøger er for alle – og det er uhyre vigtigt vi ikke er snobbede omkring dette –  og besluttede mig prompte for at tilmelde mig to læsekredse. Jeg mødte aldrig den svale dame igen, men jeg mødte 18 andre dejlige og imødekommende mennesker, som jeg nu har fået et indblik i gennem de bøger vi sammen har læst. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Bevar bibliotekerne

Igennem de sidste mange år er der blevet sparet på bibliotekerne rundt omkring i landet. Selvbetjening og færre bibliotekarer. Dette virkelig trist og i mine øjne et helt forkert sted at spare. Hele min ungdom tilbragte jeg time efter time på biblioteket – både som bogopsætter og ivrig låner – og jeg forgudede de bibliotekarer, som igen og igen fandt bøger, som netop ramte mig og gav mig indsigt i andre menneskers liv og skæbner. Jeg kan se og høre, hvor meget livskvalitet mit lokale Hillerød Bibliotek er med til at skabe hos de mange brugere. Alt fra de helt små brugere til de ældre med rollatoren. På landsplan kommer der flere og flere brugere af bibliotekerne og bibliotekerne er gode til at udvikle sig til nærmest lokale kulturhuse med mange forskellige tilbud. På mit bibliotek i Hillerød er der f.eks. Litteraturfestivalen Ordet er løs, fællesspisninger med flere hunderede mennesker, filmvisninger, skrivekurser, udstillinger, foredrag og ja: Læsekredse og meget mere.

Bibliotekerne er med til at skabe sociale relationer, støtte kulturen og udvide vores verden gennem bøgerne. Vi har ikke brug for færre ansatte på bibliotekerne, men flere. De penge skal nok komme igen. Færre syge medborgere p.g.a muligheden for at få et socialt liv, bedre uddannede unge mennesker p.g.a den lette tilgang til bøgernes verden og overvejende mere lykke og færre fordomme ved at blive klogere. Jeg må indrømme, at jeg sjældent låner bøger på biblioteket. Ikke udover dem, som jeg får udleveret til møderne i Læsekredsene. Jeg vil rigtig gerne eje de bøger, som jeg læser – og nyder at sidde i min lænestol og se på bogryggene, der alle sender mig et smut ned ad Memory Lane – tilgengæld vil jeg gerne støtte mit lokale bibliotek på alle mulig andre måder. Bl.a. ved at sende mine børn afsted, men jeg sidder f.eks. også  klar ved tasterne, når billetterne til dette års Litteraturfestival Ordet er løs bliver sat til salg. Sidste år blev festivalen udsolgt, men jeg nåede at få billetter – og det var en fantastik dag med bl.a. Sara Omar, Tomas Espedal og Merete Pryds Helle. I år medbringer jeg min søster til Ordet er løs – og dermed en ekstra bruger af mit lokale bibliotek. Jeg glæder mig til at dele oplevelsen med hende og vise hende de rammer, som gav mig mulighed for at være en del af en Læsekreds.

Endnu en tur ind i Bøgernes Vidunderlige Verden. TAK fordi du læste med. Har du nogle erfaringer med læsekredse?

Læsekreds

At dele sin læseoplevelse med andre i en Læsekreds kan i høj grad være med til at højne hele læseoplevelsen. Find gerne sammen med nogle du slet ikke kender. Det giver det hele en ekstra dimension.

Tilmeld nyhedsbrev

Få nyheder fra bloggen sendt direkte til din indbakke.

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig mit nyhedsbrev igen. Læs min cookie- og privatlivspolitik her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.